Collage

	Jeg har her udvalgt to stykker karton, et i rødt og et i lyserød. Jeg vil bruge det røde stykke som bunden på min collage, og det lyserøde stykke vil jeg klippe et par cm mindre, så det danner en ramme. Jeg valgt nogle forskellige blade, som jeg vil tage billeder ud af i de røde og lyserøde nuancer,så det danner en helhed med mit karton.
	Her har jeg målt størrelsen op, hvor stor jeg vil have min collage skal være.
	Så har jeg limet det lyserøde karton på med en limstift, hvorefter jeg har den færdige bund, som jeg vil lave selve collagen på.
	Jeg har valgt at rive billeder ud, fordi jeg syntes det giver en flot afslutning. Der findes flere forskellige måder man kan gøre det på. F.eks. klippe billederne ud. Her ser i, at jeg lige er startet med at rive billeder ud fra bladene.
	Her ses alle de udrevne billeder fra bladene, som jeg har udvalgt efter farverne rød og lyserød. Jeg har ikke valgt noget bestemt motiv, men ladet farverne bestemme udtrykket i collagen.
	Her har jeg lagt nogle af billederne op, for lige at danne mig et indtryk af, hvordan jeg vil begynde på, at bygge collagen op.
	Jeg er begyndt at få limet billeder på collagen.
	Her er alle billeder blevet limet på, men jeg var ikke helt tilfreds med resultatet, jeg syntes der manglet en afslutning.
	Her har jeg valgt at sætte en rød dør ind, som jeg har klippet ud, for ligesom at få en skarp kant ind i collagen. For at vise at det er mig der har laven den, har jeg valgt at sætte mit navn ind i selve collagen, i sted for et sted, som ikke ses. Jeg har prøvet mig frem med graffiti skrift sammen med min søn, som bare kan dette. For mig er det en hel ny verden, men skulle prøves.
	Her har jeg med en sort tus, tegnet en stiplet linje hele vejen rundt om collagen, for ligesom at afslutte den helt. Min færdige collage, som jeg er helt tilfreds med, fordi den harmonier i sit udtryk og ses som en færdig helhed.

7 planter fra min biotop

Takstræ

Taksens blade kan slå en hest ihjel hvis den spiser mere en 200 g og kelterne brugte pile med dræbende gift fra taks. Men samtidig bruges giftstoffet til behandling af kræft.                                                                           

                                                                             Svamp

Dette er en Læderpigsvamp (Phelloden melaleucus), den fandt jeg under nogle træer

                    

 

Hyldbærbusk

Kristtjørn

Den hedder også Ilex aquifolium. Hunplanten får røde, og er meget dekorative til jul, men har let giftige stenfrugter.

Snebær

Den bliver også kaldt Symphoricarpes albus. En lidt kedelig busk, der dog får nogle dekorative, hvide bær, som er sjove at platte ud. De er dog let giftige.

Her et gamle knuget piletræ.

Pil er en meget udbredt art. Den findes både som træer og buske, og begge former kan anskaffes i størrelser fra mini til maxi, udbredte og smalle, med mange forskellige former blade og endda med mange forskellige farver, både hvad stammer og løv angår. 

De allerfleste piletræer gror rigtig godt i en fugtig jordbund, og de kvitterer for et lyst og frit ståsted med at udvikle sig flot og elegant. 

Moser og vandløb er voksested for vild pilebevoksning med alverdens blandede eksemplarer. Her kan pilene blive til stort besvær, fordi de meget let breder sig, dels ved frøspredningen og dels ved at grenstumper flyder med vandet og slår rod næsten hvor som helst. De allerfleste piletræer gror rigtig godt i en fugtig jordbund, og de kvitterer for et lyst og frit ståsted med at udvikle sig flot og elegant.

5 dyr fra min biotop

Dræbersnegl

Den populært dræbersnegl (Iberisk skovsnegl) er almindeligvis rødbrun, men kan variere i farve fra brunsort til orange.

Kendetegnende for Iberisk skovsnegl er dens grådighed og tendens til masseforekomst.

Hvid sommerfugl

Hvid sommerfugl også kaldet skovblåfugl, som sidder på en mælkebøtte.

Den lever i skov og krat, især ved fugtige steder med tørstetræer, men også gamle haver, parker el. skov med vedbend.

 .

Hvepse

Jeg var så heldig at komme rigtig tæt på en hvepse, som sad på en mælkebøtte. Jeg har været inde og undersøge om det er en bi el. en hvepse.  Jeg er nået frem til at det må være en hvepse, efter at have set flere billeder. Der findes syv arter hvepse i Danmark.  De har alle sort/gule aftegninger og meget lette at kende. De mest almindelige hvepse bliver normalt 10 – 14 mm lange.

Et samfund af hvepse består af dronninger, hanner og arbejdere i et fælles bo. En hveps bruger sin brod som våben. Her i danmark lever hvepse kun et år. Hvert år når frosten sætter ind, går boet i opløsning. Inden frosten når at ødelægge boet, er der udklækket nye dronninger. Man er således lidt uenige om hvor mange dronninger der overvintrer. Det kan være alt fra nogle få til hundrede. Der er selvfølgelig tale om de mest gunstige forhold for hvepse. Et hvepsebo er som sagt kun etårigt og hvepse bruger aldrig samme bo igen.

Et par ænder der svømmede rundt i den lille sø.

Mine 10 foto fra min billedefortælling

Jeg har valgt at leget med mine foto på computeren.

Jeg har leget med alt fra oil, pencil, watercolor og forskellig slags papir.

Meget spændene og sjovt, har aldrig prøvet det før, så det var noget af en prøvelse at finde ud af. 

Nyt på min biotop

Jeg har idag været nede ved min biotop og lave en lille video, nu hvor efteråret er ved at sætte ind. Jeg var så heldig at der var 2 ænder, der svømmet rundt i det dejlige solskinsvejr.

Det var sjovt at stå der og beundre dem, de kom næsten helt hen til mig, jeg kunne se at det var en and og en andrik.
Det er tydeligt at se, at efteråret er ved at sætte ind, de gule, kobber farvet blade på træerne er kommet.

                                                                    

Kastajetræ og en kastaje som ikke er modnet.

                                                                

     

Her en træstub som jeg fandt, den vil jeg bruge til en stor gulv juledekration. (billede kommer sener af juledekration, når den er lavet )

                                                         

Bog

Her har jeg samlet skallerne fra bog, som stammer fra bøgetræer. De lå på skovbunden under nogle bøgetræer. De er meget dekrative til jul, enten ved at spraye dem med guld/sølv spraye og komme dem i juledrationer. Jeg har tænkt mig at bruge dem til at lave små nisser af, som kan hænge på en troldgren med lys.( billede kommer sener)

Lidt om bog er en lille trekantet nød som bliver dannet i løbet af sommeren. 

I oktober måned er de modne og de falder til jorden. Bøgetræet får 1-6 kg bog. Der går ca. 2000 bog på 1 kg.

Bogfrøene ligger i skovbunden hele vinteren godt gemt mellem de visne blade. I marts måned begynder de at spire og de små nye bøgetræ titter frem i april/maj måned.

Man kan tage et frø og putte i jorden, og lade det stå i vindueskarmen, efter en uges tid, vil den begynde at spire.

Der arbejdes stadig videre….:-)