Det var lidt svært at komme i gang med at finde nogle aktiviteter til denne opgave, da der ikke er så meget på min biotop på denne årstid. Men efter at jeg har søgt på nettet og set lidt på andres blogge, kom jeg frem til disse aktivitet.
Da vejret her i december i år stadig er ret mildt, giver det stadig mange muligheder for at være aktiv i naturen. Mine aktiviteter kan bruges til både vuggestue, børnehavebørn og SFO ‘er da begge aktiviteter er med til at stimuler sanserne og giver børnene en oplevelse, samtidig med at roen og udtryk/stemnings former kan komme til udtryk, derfor kan de også bruges til brugere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Begge aktiviteter ligger under både den musiske/æstetiske samt under den motoriske- og sundhedsmæssige vinkel, ved at lave lanterne og bladblomster med blade fra skoven, samt at de på turen i skoven kan bevæge sige på skråninger og ujævn terræn.
Min målgruppe: Er børn og bruger med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Pædagogiske og didaktiske overvejelser:
Begge aktiviteter giver både børnene/brugerne mulighed for selv at være aktive. Og da vejret stadig er som en efterårsdag, giver det god mening at planlægge en tur ud i skoven, hvor både børnene/ brugerne kan bevæge sig frit og få en sanselig oplevelse ved både at se, føle, dufte og røre ved de forskelige ting de finder rundt om i skoven og skovbunden. Samt at de mærker naturen og kan tage den med hjem i institutionen.
Begge aktiviteter give samtidig anledning til at tale med børnene/brugerne om f.eks. årstider, om hvorfor bladene mister deres grønne farve og falder af træerne m.m.
Musiske:
I den græske mytologi er ”muserne” ni skytgudinder for kunst og videnskab, som kommer med ideer og inspiration til menneskene. Musernes opgave er, sagt på en anden måde, at holde sammen på og berige hele mennesket: krop og sjæl, følelser og fornuft, sanser og fornemmelser, socialt og kulturel arv. Ordret musisk har baggrund i ovenstående myte og handler om de områder i livet, der har med kunst at gøre som sang, musisk, dans, poesi, digtning, dramatik og billedkunst. Det musiske kan altså ses som en særlig- faktisk livsvigtig dimension i livet (Ringsted og Froda, 2008, s. 22).
Æstetiske:
Definition af begrebet æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verdenen, og som kan kommunikere fra, til og om følelser. (Austring & Sørensen, 2006, s. 68) Æstetik relateres også til den gamle græske betydning af ordet, som er at sanse, at føle og bruges om den erkendelse, der opnås via kunsten/ de musiske områder gennem sanser, følelser og oplevelser. (Ringsted og Froda, 2008, s. 22)
Motorisk- og sundhedsmæssige:
Begrebet sundhed bruges i forbindelse om menneskets muligheder for at udvikle sine potentialer fysisk og psykisk. Det vil sige at kunne håndtere påvirkninger og belastninger, så sygdom ikke opstår el. forværres. Motion og bevægelse styrker kroppens kredsløb, forebygger livsstilsygdomme, og fremmer velvære.
Børn, der tumler i naturen, har gode muligheder for at udvikle krop og sanser alsidigt, og ældre der laver motion øger hjernens blod gennemstrømning, og f.eks. nedbringe demens generne af demens. Naturens sanseindtryk kan også afhjælpe stress og i nogen tilfælde virke helbredende (Edlev, 2008, s. 119).
Mennesket siges at have fem grundlæggende sanser: se, høre, føle, smage, lugte. Desuden råder vi over sanser der registrerer musklernes spænding, leddenes indbyrdes indstilling, kroppens bevægelse, ligevægt og balance, tilsammen udgør dette vores sanseapparatet. I huden har vi mange taktile sanseceller som registrerer berøring, tryk, varme, smerte og struktur. I vort indre øre har vi en knoglestruktur, som kaldes labyrinten. Den rummer b.la. nerveceller med krystaller, som påvirkes af tyngdekraften, samt væskefyldte buegange, der opfatter acceleration, når hovedet bevæges (Det vestibulære system). Den fortæller os, hvordan kroppen befinder sig i forhold til tyngdekraften, og på hvilken måde vi er i bevægelse.
I vores muskler og led findes specialiserede sanseorganer, der informerer kroppen om kroppens indbyrdes stilling. Sansecellerne i vores muskulatur og knogleled registrerer enhver bøjning, strækning og anspændelse i armene(Edlev, 2008, s. 32).
Begrebet sanseintegration betegnes som en proces, hvor børnene/brugerne lærer at sammenkæde indtryk fra de respektive sanser til en helhed. Dette er en forudsætning for at kunne navigere og handle hensigtsmæssigt i omverden. Koordinationen af sanserne trænes og børnene/brugerne vil mærker sin krop, mærker barkens ru overflade, smerten når de falder og slår sig.
Man mærker f.eks., at sanseindtrykkene går fra hænderne og arme, foruden fingrenes led muskler og hud. Indtrykkene samles på et sted i hjernen og integreres. Herved er vi i stand til at opfatte noget som en helhed og håndtere dette hensigtsmæssigt (Edlev, 2008, s. 33).
Sættes det over på skovturen, og barnet falder ned fra en træstamme det kravlede på, vil det måske prøve igen, men denne gang vil barnet gribe det anderledes an for ikke at falde ned igen.
En tur i skoven vil også kunne træne børnenes/brugernes motorik og sanser, samt de vil få trænet
labyrintsansen, så de opretholder væske balancen i øret. Naturen er også med til at stimulere børnenes/brugernes fantasi og kreativitet.
På billederne nedenunder ses tydeligt et bakkede og ujævn terræn fra min biotop, hvor børnene/brugerne kan blive udfordret motorisk og sanseligt.
Aktivitet 1
Efterårslanter
Rammer:
Jeg vil samle en blanding af mørke og lyse blade, og lime dem rundt om et syltetøjs glas, og sætte et fyrfadslys i, så glasset får et æstetisk flot udtryk.
Den musik/æstetiske vinkel ligger i fremstillingen af lanterne og fra børnenes/brugernes individuelle sammensætning af bladene fra naturen. Her er børnene kreative og skabende og de vil opleve et spændende spil, samt hvordan lyset slipper igennem de lyse blade.
Lanterne kan børnene bruge til f.eks. gaver til bedste/forældre, have stående udenfor ved døren el. til bordpynt til deres næste arrangement. Der er mange muligheder og det er kun børnenes fantasi som sætter grænsen for, hvad de kan bruge dem til.
Beskrivelse af aktiviteten:
Jeg har være i min biotop og samle forskellige farver blade. Jeg har lagt bladene til tørre imellem nogle aviser med bøger ovenpå for både at tørre dem, men også for at de blev rettet helt ud, når de
skal limes på glasset.
Her er de presset og tørret blade. Jeg har fundet 2 runde glas frem, som jeg vil bruge til lanternerne, samt lim.
På dette glas har jeg brugt bøge og ege blade, som jeg har limet på øverst på glasset. På billede ved siden af, har jeg limet store ahorn blade uden på. Jeg har prøvet at vende ahorn bladene med bagsiden ud af, for at se hvilken udtryksform det vil give, når lyset bliver tændt i den.
Her er den færdige lanterne.
På det andet glas har jeg brugt store friske ahorn blade, som jeg har limet på, men her har jeg vendt bladene med forsiden fremad, for at se om der er nogen forskel i gennemtrængningen af lyset, når det er tørrede el. friske blade.
Et ahorns blad med ædespor i, spændende at se hvilket lys det giver.
Her er de færdige lanterne med friske blade og tørret blade.
Her ses begge lanterner tændt, det er sjovt at se hvilken effekt bladene har på hver lanterne.
Bladet med ædespor får et mere spændende spil, end den anden, hvor lyset kommer mere ud for neden ved de store blade end ved de små blade foroven.
Aktivitet 2.
Bladblomster
Rammer:
- Friske Ahornblade
- Ståltråd el. lign.
- Jeg har brugt blomstertråd.
Beskrivelse af aktiviteten:
Jeg har idag været oppe i min biotop og samlet en masse farvestrålende ahornblade.
Til sidst bindes med ståltråd el. lidt garn omkring stilkene, så blomsten holder formen. Jeg har brugt blomstertråd.
Nu kan de stå og tørre enkeltvis el. i en buket, mens man nyder efterårsfarverne indendørs.
Bladblomster er dekorative at have stående og lyser op. De kan også bruges som bordpynt el. på en efterårsudstilling for forældre, hvor børnene/brugerne f.eks. har haft tema om efterår og naturen.
Her bruger børnene/brugerne deres fantasi, kreativitet, form og udtryk, sanser samt deres grov- og fin motorik i begge aktiviteter.
Litteraturliste:
1. Austring, D. Bennyé og Merete Sørensen, (2006): Æstetik og læring - grundbog om æstetiske læreprocesser, Hans Reizels Forlag, 1. udgave, 6. oplag.1.
2. Edlev, Lasse Thomas, (2008): Natur og miljø i pædagogisk arbejde, Munksgaard Danmark, København 2004, 2008, 2. udgave, 1. oplag.
3. Ringsted, Susanne og Jesper Froda, (2008): Plant et værksted, Hans Reizels Forlag, 3. udgave, 3. oplag.
