4. semester: Biotop opgave 3- afprøve forskellige aktiviteter.

Til opgaven har jeg valgt at arbejde med pædagogisk dokumentation, da jeg kan bruge dette til at følge pigernes og min egen proces i de aktiviteter som jeg sætter i gang.

Grunden til mit valg er, at jeg kan bruge observationen af, hvad der forgår under aktiviteterne som dokumentation ved at skrive og fotograferer. Den pædagogiske dokumentation er et kollektivt værktøj og bliver først pædagogisk, når den bliver genstand for mine refleksioner og tolkninger, og fungerer som grundlag for mit arbejde med organisering, miljø og materialer.

Når jeg bruger denne form for dokumentation kan jeg inddrage alle i læringsprocessen uanset, hvad de kan el. ikke kan. Denne dokumentation kan sammenlignes med Reggio Emilia pædagogikken som stammer fra Italien, hvor denne bliver brugt som et redskab til at muliggøre fælles læring og synliggøre igangværende læreprocesser ( Elfström, 2009, s. 39).

Min målgruppe er min datter på 10 og hendes 2 veninde på 9 år.

Mine refleksioner og overvejelser omkring forskellige aktiviteter:

I mine overvejelser omkring aktiviteterne skulle det være noget, som pigerne og jeg kunne have som det fælles tredje. Noget vi kunne samarbejde om og lave i fællesskab og som vi alle tre havde et ansvar for skulle lykkes. Grunden til dette var, at jeg ved, at det har stor betydning for pigernes udvikling af relationer, selvtillid og identitet samt, at det vil åbne op for pædagogiske muligheder for en række personlige og sociale kompetencer (Edlev, 2008, s. 192-193).

Jeg har studeret, hvilke inspirationskilder, der findes som aktiviteter til biotopen.

Da min biotop ligger et sted, hvor der er et skov område har jeg tænkt mig, at jeg vil prøve at lave afstøbning af dyrespor. Til dette skal jeg have følgende med:

• En kop
• En flaske vand
• Gips
• Salt
• En ramme lavet af karton

1. Lav gips afstøbning af dyrespor:

Jeg vil prøve at finde spor og sportegn efter dyr, som f.eks. kan være fodspor, afføring, ædespor el. gnidespor. Sporene kan fortælle en masse omkring, hvordan dyrene lever, og hvad de laver. Jeg vil prøve at støbe nogle af aftrykkene i gips og finde ud af, hvilke dyr der har været i skoven og ved søen. Jeg vil prøve at lave både et negativt og et positivt aftryk.

Negativ: Er det første aftryk jeg laver. Dette spor er omvendt af, hvad det er i virkeligheden, derfor kaldes det for et negativt spor pga., at det stikker udad i stedet for indad.

Positiv: Er et der ligner dyresporet. Dette laver jeg ved at tage en afstøbning af det negative spor.

Jeg vil gå på vores bibliotek og finde relevant litteratur omkring dyrespor f.eks. bogen ’Dyrespor’ af Preben Bang og Preben Dahlstrøm fra forlaget G.E.C. Gad.

Her kan man læse om de forskellige dyrespor.

Denne aktivitet kan både børnehavebørn og større børn være med til at afprøve.  De vil selv kunne klippe rammen og samle den med clips samt hælde gipsen ned i aftrykket. Det positive aftryk vil de kunne lave selv med hjælp fra pædagogen.

Aktiviteten vil man kunne bruge i b.la. natur og teknik til de større skolebørn el. i førskolen. I børnehaven vil man kunne bruge den i forbindelse med en udstilling omkring naturen, hvor man kan lave fortællinger ud fra dyresporene el. lave nogle plancher med billeder fra turen, hvor børnene støber dyresporene og hænge dem op.

Pigerne er her gået igang med at klippe karton rammer som vi tog med. 

 Her er vi gået igang med at veje gipsen af i poser, så vi kunne blande det i posen med vand, når vi havde fundet et dyrespor.

Her har vi lavet to poser med gips, en flaske med vand og et målebæger. Vi havde noget salt med til at komme i gipsblandingen, da det gør, at gipsen størkner hurtigere.

Her har vi fundet et hundespor, som vi ville lave et aftryk af.

De samler rammen med clips og den bliver sat ned over hundesporet.

Vi blander gipsen med vand, som er vejet af.

Gipsen bliver blandet i posen.

Her hælder pigerne gipsen ned i rammen over hundesporet. og så er det ellers bare at vente i 20-30 minutter på, at det er tørt.

Her ses det støbte hundespor efter det er tørt.

Dette aftryk er et negativt aftryk, da det er det modsatte af dyresporet i virkeligheden. 

Nu skal det vaskes rent, og så vil vi prøve at lave et positiv aftryk, så det ligner hundens pote.

Vores positive aftryk lykkes ikke helt, så vi vil prøve at lave et nyt, med opfølgning .

Jeg har fundet en anden aktivitet, som jeg syntes kunne være interessant at afprøve og som jeg aldrig har hørt om før:

2. Lave et spindelvævs billede:

Da der er en skov i min biotop, har jeg set, at der er mange spindelvæv mellem træerne, og jeg er altid henne og kigge på dem. Jeg syntes det er imponerende at se, hvordan edderkopperne får dem lavet i alle mulige former som f.eks. en tragt og andre som et hjul, der stritter ud til alle sider.

Dette leder mig til denne aktivitet som jeg har fundet.

• Finde et smukt spindelvæv
• Sprøjte spindelvævet til med hårspray
• Komme noget talkum på hænderne og puste talkumstøvet på spindelvævet
• Holde et karton bag spindelvævet for at se, hvordan det tager sig ud på kartonen
• Løfte kartonen op, så spindelvævet sætter sig fast på kartonen
• Derefter klippe spindelvævet fri med en saks
• Kartonet skal lægges til tørre og så har man et flot billede.

I stedet for hårspray kan man bruge en sprayfarve, dette gør, at spindelvævet er tydeligere at arbejde med og på det færdige billede.

Et forsøg man også kunne lave sammen med de større børnehaven børn, SFO også i natur og teknik hvis emnet er om naturen og smådyr. Her kunne børnene f.eks. se hvordan edderkoppen klatrer i spindet, samtidig med, at den spinder. De kunne forsigtigt prøve at føle på spiralens tråd med fingrene, og de vil kunne mærke at trådene er klistrede for at kunne fange små dyr i. Børnene kan også prøve at føle på de støttetråde, som holder spindet, og de vil kunne mærke at de ikke er klistrede (her kan edderkoppen bevæge sig rundt). Her vil det være en rigtig god ide at tage billeder under vejs, for at følge udviklingen når edderkoppen laver spindet. Børnene kan diskutere med pædagogen undervejs om, hvad der sker. Emnet kan være med til at give børnene en indsigt i naturen og de mange smådyr som findes her. Man kan også her lave en udstilling med billederne og fortælle sin egen historie ud fra dem, ligeledes kan man lime fotoene på karton og her fortælle, hvad der sker ud fra fotoet.
På hjemmesiden www.skoven-i- skolen.dk findes der masser af inspiration.

Her har pigerne fundet et edderkoppespind i en træstub.

Her bliver der sprayet hårlak på edderkoppespindet.

Her skal hun til at puste talkum på spindet.

Pigerne gør klar med talkummet 

                 

Her pustes talkummet, som der kan ses som det hvide støv.

Jeg prøver at lægge et stykke karton ind under spindet.


Her er det færdige billede. Det var lidt svært at få det over på kartonen, da spindet var nede i et hul på træet.
Nu lægger det til tørre.

Læringsprocessen

Under aktiviteterne valgte jeg at holde rum, så jeg på den måde kunne fastholde deres opmærksomhed på vores fælles tredje. Dette gjorde jeg ved at sørge for at tale med dem omkring de forskellige ting som vi fandt i skovbunden og spurgte ind til, hvad vi fandt under vores søgen efter dyrespor og edderkoppespind. Vi lyttede også til de forskellige lyde og fik en snak om, hvad det kunne være som som sagde sådan.
Pigerne undersøgte, hvad der lå under bladene og træstammerne, hvor de fandt forskellige dyr.
Vi gik langs åen, hvor de undersøgte om der havde været nogle dyr for at drikke, og om vi kunne være så heldige at finde nogle dyrespor der ( Edlev, 2008, s. 60).

Ud fra Poulsen (2006) og Bernstein (2001)( Edlev, 2008, s. 59) har jeg valgt at bruge deres tre læringsrum i mine aktiviteter. Da jeg satte aktiviteterne i gang valgte jeg at gå foran pigerne, da det var aktiviteter, som de ikke havde prøvet før.
Inden vi gik til biotopen talte vi om, hvad det var vi skulle undersøge, sådan at pigerne havde fokus på, hvad det var de skulle lede efter, så sandsynligheden for at finde det blev større.
Jeg forberedte dem på, at de ikke skulle løbe gennem skoven, men være forsigtige, så de ikke kom til at forstyrre evt. dyr som var i nærheden, da det så ville blive lettere at finde dyrespor.

Under vores søgen efter dyrespor gik jeg ved siden af pigerne, da det gav dem en større indflydelse på, hvordan aktivitetens indhold og form skulle udvikle sig. Som tidligere nævnt udviklede aktiviteterne sig til, at pigerne gik på opdagelse og fandt forskellige ting, som vi fik en snak om, hvad kunne være.
Da pigerne skulle finde et dyrespor gik jeg efter dem for at kunne træde til når de skulle bruge materialerne til at lave aftrykkene med.

Formål

• At pigerne fik kendskab til spor og sportegn efter skovens dyr
• At de oplevede glæde og spændingen ved at lede efter dyrespor og edderkoppespind i skoven
• At pigerne fik skærpet deres sanser og iagttagelsesevne

Konklusion

Jeg må konkludere, at det var lidt svært at finde nogle dyrespor i min biotop, så det blev kun til et hundespor vi fik lavet aftryk af. Det lykkes ikke at lave et positiv aftryk af vores hundespor, da vi kom til at løsne det for tidligt, så det gik i stykker. Selve aktiviteten forløb som planlagt og børnene syntes det havde været lærerigt og har efterfølgende talt om det.

Den anden aktivitet med edderkoppespindet fandt jeg hurtigt ud af, at den er til de større SFO børn el. til faget Natur og Teknik, da den var noget sværere end jeg havde regnet med. Det er en aktivitet som jeg selv skal afprøve nogle gange, da jeg hurtigt erfarede, at det kræver øvelse at få spindet over på kartonen uden, at det går i stykker. Man kan godt bruge aktiviteten til børnehavebørn, men hvor jeg ville vælge at lade børnene føle på spiralens tråde, så de mærker, at trådene er klistrede og bruges til at fange små dyr i. Børnene kan også prøve at føle på de støttetråde, som holder spindet, og de vil kunne mærke at de ikke er klistrede. Her vil børnene bruger deres sanser og finmotorik.

Til planlægning af mine aktiviteter har jeg brugt SMTTE- model.

Litteraturliste.

Edlev, Lasse Thomas: (2008) Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2 udgave, 1. oplag, København, Munksgaard Danmark.

Elfström, Ingela m.fl.: (2012) Børn og naturvidenskab, 1. udgave, 2. oplag, København, Akademisk forlag.