Biotop opgave 5

Friluftslivet.

Til denne opgave skal jeg tage udgangspunkter i friluftslivet og den tilhørende pædagogik.

Og hvad er friluftslivet så?

Friluftslivet er et begreb, som omfatter en bred stribe af aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i det at være aktiv og leve i naturen. Aktiviteter kan f.eks. være kano, lystfiskeri, ridning i naturen, bål mad, klatring m.m.[1] Begrebet får os også til at tænke på noget enkelt og glædeligt, præget af egenværdi, frihed og spontan udfoldelse.[2]

Til min friluftsaktivitet vil jeg tage udgangspunkt i bål og bål mad.

Jeg troede jeg var så heldig, at jeg kunne lave min friluftsaktivitet på min biotop, hvor der findes en bål plads. Men efter nærmere undersøgelse er dette kun til brug for efterskolen som ligger op til min biotop.

Men heldigvis, så har jeg en veninde, som er vikar i en skovbørnehave. Her fik jeg lov til komme en hel dag og lave min aktivitet sammen med børnene og en pædagog.

Skovbørnehaven:

Skovbørnehaven er en privatinstitution, hvor der også er tilknyttede en vuggestue. I børnehaven er der 14 børn hvoraf de 8 børn overgår til førskole her til marts; I vuggestuen er der 10 børn hvor de 2 af børnene rykker ind i børnehaven nu, hvor de andre børn skal i skole. Der er ansat 6 pædagoger samt en leder, som også er med i den daglige praksis.

Målegruppe:

Min målgruppe er børnehavebørn fra 3-6 år. Men denne aktivitet kan også bruges til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Dette har jeg afprøvet i min 2. praktik og fungeret rigtig godt, som det også kan ses her på bloggen under aktiviteter fra min 2. praktik.

Pædagogiske og didaktiske overvejelser:

I mine overvejelser omkring forløbet har jeg taget udgangspunkt i, at den læring som børnene får i at lave bål og bål mad skaber de selv ved at være undersøgende, og hvor resultatet ikke er givet på forhånd, men er basseret på, hvad de oplever, de ser og selv skaber.[3]

Selve målet er at vise, hvilket pædagogisk potentiale, der er i naturen, og hvad dette kan give af kvaliteter og værdier i børnenes dagligdag med friluftslivet.[4]

Samtidig med, at de engagererede børn, møder naturen sanseligt, er der en mulighed for, at børnene får en naturforståelse og en spændende oplevelse med eksperimenter som giver dem viden om friluftslivet.[5]

Til planlægningen af min aktivitet brugte jeg SMTTE-modellen, dette da den er et godt redskab til brug af planlægning og organisation i det pædagogiske arbejde.

Sammenhæng:

Jeg vil lave et forløb med bål mad sammen med 5 børnehavebørn, dette for, at børnene får en viden og en opfattelse omkring det at lave bål ude i naturen. Herved vil jeg give børnene en læring omkring det at tænde bål og lave deres egen mad over bålet. Dette omfatter læreplans temaet natur og naturfænomener i Dagtilbudsloven kap. 2, §8, stk. 2.[6]

Børnene vælger, hvilken mad de vil lave over bål, dette for at give dem en medbestemmelse i aktiviteten (Dette har børnene aftalt på forhånd inden jeg kommer, sammen med en pædagog og købt ind til det).

Mål:

• ·      At børnene lære om naturfænomenerne heriblandt at lave mad over bål
• ·      Børnene deltager i tilberedningen af mad på bålet, samt skære kartofler og løg i tern, steger løgene og kartoflerne, hvorefter blomkål kommes i og koges sammen over bålet.
• ·      At børnene viser hinanden opmærksomhed, hjælper hinanden og kan undres sammen
• ·      At jeg snakker med børnene om, hvad vi laver og at de gerne vil deltage i samarbejdet omkring forberedelsen af maden og optændingen af bål.
• ·      At børnene lærer at forholde sig rigtigt til ild og ildens betydning
• ·      At børnene oplever fordybelse, nysgerrighed og samarbejde
• ·      At børnene undre sig, stiller spørgsmål til de forskellige ting vi laver.

Tiltag:

• ·      Vi starter med at skære kartofler, løg  i tern og plukker blomkål i mindre stykker.
• ·      Børnene hjælper med at finde de ting som vi skal bruge, til at tænde bål.
• ·      Vi snakker om, hvorfor ild er farligt og hvad vi skal huske når vi laver bål.
• ·      Vi får en snak om, hvad ild er og hvorfor vi laver bål og mad over bål
• ·      Børnene hjælper med at tilberede maden på bål
• ·      Jeg vil være bevidst om at skabe rum for læring og udvikling hos børnene, ved at gå foran   børnene og være igangsætter, og vise engagement, samt hjælpe dem til at undre sig.
• Jeg vil derfor tage udgangspunkt i Bernstein 3 læringsrum, som er illustreret i skemaet.[7]

	Børnene har ringe indflydelse på̊ indhold og form	Børnene har høj indflydelse på̊ indhold og form
De voksne har i høj grad indflydelse på̊ indhold og form	1. læringsrum Voksenstyret Den voksne går foran barnet Læring (undervisning/envejskommunikation)	2. læringsrum Voksenstøtte Den voksne går ved siden af barnet Læring (undersøger sammen/undrende/ eksperimenterende)
De voksne har i lav grad indflydelse på̊ indhold og form	Kaos (begge parter passive)	3. læringsrum Børnestyret Den voksne går bag barnet Læring (leg og spontane oplevelser)

[8]

Hvert læringsrum har sine styrker og begrænsninger, og de 3 læringsrum kan ikke erstatte hinanden. For at børnene lærer at begå sig, er det derfor vigtigt, at de gør sig nogle brugbare erfaringer fra alle tre læringsrum.[9]

Tegn:

• ·      Ved at jeg kan se børnene deler deres glæde, nysgerrighed og oplevelser med hinanden
• ·      At børnene udviser interesse i at snakke sammen, og er sammen om den mad som vi tilbereder til de andre børn inkl. vuggestuebørnene
• ·      At børnene udviser en glæde ved at forberede, tilberede og spise maden over bål
• ·      At børnene udviser respekt for ild og bål
• ·      At børnene udtrykker sig verbalt over deres begejstring ved oplevelsen i fælleskabet omkring bålet og bordet.

Evaluering:

Jeg vil evaluere forløbet med de andre pædagoger og lederen inden jeg tager hjem, om hvorvidt tegnene er opnået el. var tæt på at blive opnået. Jeg vil tage foto som dokumentation til min blog, hvis jeg får tilladelse fra lederen til det.

Evaluering efter forløbet:

Jeg fik talt forløbet igennem med lederen både under og efter aktiviteten. Forløbet gik som planlagt og børnene var meget bevidste omkring sikkerheden ved bålet. Der blev talt om ildens farver og om, hvorfor den skiftede farve, alt efter, hvad der blev brændt af. Her var børnene meget undrende og nysgerrige. Jeg fik lov til at tage billeder på den betingelse, at børnene ikke kunne genkendes, fordi forældrene kun havde givet tilladelse til, at billeder af deres børn var til brug på institutionens hjemmeside. Derfor er der ikke billeder af hele forløbet, da der var situationer, hvor vi sad samlet omkring processen.

Aktivitet

Bål mad

Blomkålsuppe m. timian brød.

Dette brugte vi:

·          3 stk. blomkål

·      1 pose kartofler

·      4 løg

·      Hvidløg efter smag

·      Vand

·      Olie

·      ½ l. fløde

       Salt og peber

·      Brænde

·      Optændingsbriketter

 Her er bålstedet, hvor vi skal tilberede vores blomkålssuppe.

Så hentes gryden og øksen.

Inden bålet kan tændes bliver der kløvet noget brænde.

Her er der tændt op med optændingsbriketter ind imellem træstykkerne som vi har bygget op.

 Så er der kommet gang i bålet, og man kan ane et par børn ved bålet.

 Som det kan ses står alt det som børnene har hjulpet med at skære ud, lige klar til at komme i gryden. Køkkenbordet har de selv lavet ud af paller. 

  

 Her er kartofler, løg og hvidløg i gryden og der røres.

Kartoflerne og løgene står og små steger inden der kommes vand, fløde, salt, peber, blomkål og fløde i.

Her kan man ane nogle af børnene ved bålet som hjælper til, der sidder nogle bag køkkenbordet også.

Det var lidt svært at tage billeder, når jeg skulle passe på, at børnene ikke må kunne genkendes.

Over ved hegnet kan man se de lange borde med bænke, hvor vi sad og spiste vores hjemmelavede blomkålssuppe. På det forreste bord kan man ane en pink skål, som børnene vaskede hænder i inden de fik lov til at sætte sig til bords.

Her har vi slukket bålet med vand. De grønne mælkekasser rundt om bålet er, hvor børnene sad imens  vi lavede maden og vi fik talt om ildens betydningen m.m.

De sidste billeder er fra legepladsen. Som der kan ses ligger skoven hele vejen rundt om skovbørnehaven, og de ejer 3 hektar af skoven.

Litteraturliste:

Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2.udgave, 1. oplag, København: Munksgaard Danmark.

Todssen, Bjørn (2006): Perspektiv på friluftslivets pædagogik. Side 11- 31,

Haderslev: CVU Sønderjylland

Internet:

http://friluftsgaard.dk/hvad-er-friluftsliv.html d. 10.02.2015

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137202#K2  d. 13.02.2015

http://www.thisted.dk/sitecore/content/Institutioner/institution/sjorringbornehus/lidt%20om%20os/~/media/BorneFamilie/Institutioner/Sjorringbornehus/Bilag%201%20pdf.ashx d. 13.02.20152

---

[1] http://friluftsgaard.dk/hvad-er-friluftsliv.html d. 19.02.2015

[2] (Todssen (2006), s. 11)

[3] Todssen (2006), s. 14

[4] Ibid, s. 12

[5] Ibid, s. 24

[6] https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137202#K2 d. 13.02.2015

[7] Edlev, (2008), s. 59

[8]http://www.thisted.dk/sitecore/content/Institutioner/institution/sjorringbornehus/lidt%20om%20os/~/media/BorneFa milie/Institutioner/Sjorringbornehus/Bilag%201%20pdf.ashx d. 13.02.2015

[9]http://www.thisted.dk/sitecore/content/Institutioner/institution/sjorringbornehus/lidt%20om%20os/~/media/BorneFa milie/Institutioner/Sjorringbornehus/Bilag%201%20pdf.ashx d. 13.02.2015

Ler opgaver 1

Raku 

Ja, hvad er raku og hvad kan det bruges til? Efter en rundtur på internettet, har jeg fundet ud af at det er en gammel japansk brændingteknik. Raku betyder "ro og nydelse" og hvor de fire elementer jord, luft, ild, og vand spiller sammen i hele den keramiske proces og vil give et fuldkommende uforudsigeligt og fantastik resultat.

Jeg har fået stillet nogle ler opgaver i rakuler, hvor jeg først skal afprøve nogle teknikker som plade, pølse, modellering og ælteteknikker.

Jeg vil først starte med ælteteknikken.

Ælteteknikken:

                   

Som der kan ses på billederne bliver der æltet. :-)

Processen tog sin tid, for at opnå en ler uden luftbobler...Jeg måtte prøve nogle gange før det lykkes, at få en klump uden luftbobler.

Hver gang jeg troede den var der og fik den rullet ud til en plade, kunne jeg tydelig se luftbobler og måtte på den igen. Øvelse gør mester :-)

På billede kan man se der er en luftboble.

Det er en proces som både børnhavebørn og udviklingshæmmede kan, men man skal lige tage højde for at børnene/brugerne ikke skal have så stor en klump ler, da de nok hurtig vil miste interessen, hvis de skal sidde og ælte for længe og ikke kan komme i gang med at lave noget ud af leret. Dette vil også kræve noget støtte fra pædagogen.

Pladeteknikken:

Jeg startede med at finde to stykker træ som havde en tykkelse på 11/2 cm, et viskestykke og en kagerulle.

Her har jeg en klump ler, som er blevet æltede godt, som jeg har lagt imellem de 2 stykker træ.

Her er jeg igang med at rulle en plade ud.

Her den færdige plade, som jeg har skåret til med en kniv.

Jeg fandt ud af, at hvis jeg dyppede kniven i vand først, fik jeg en pæn skarp kant.

De første ting

Her skal der laves 2 kakler, hvor den ene skal være med noget som er modelleret oven på og den andet skal være basrelief el. dybderelief.

Og hvad vil det siger?

Hvis man slår det op på wikipedia, kommer man frem til dette:-)

Relief (fransk, italiensk rilievo af latin rilevum eller relevatum, ophøjet) er et plastisk arbejde på en fast baggrund, enten figurlig fremstilling eller ornament.

Materialet kan være ler, gips, sten eller metal, og alt efter stoffets art kan relief være modeleret, hugget, drevet eller støbt. Man skelner mellem høj- eller hautrelief, hvor figurerne træder frem fra fladen med mere end halvdelen af deres legemsform, halv-, mezzo- eller demirelief, hvor skikkelserne er halvrunde, og flad- eller basrelief, hvor mindre end halvdelen af figurernes volumen hæver sig fra baggrunden. I reglen udsondres demirelieffet ikke som en særlig gruppe, men regnes for basrelief. Et enkelt relief repræsenterer ofte to eller alle tre arter, idet figurerne kan være udarbejdede i forskellige planer for at frembringe dybdevirkning i figur grupperne.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Relief

Modellering:

Den første kakle vil komme ind under denne proces. 

Modellering var ikke så nyt for mig, efter som jeg modeller i fondant til kager (kan ses på bloggen).

Så jeg tænkte at det måtte være noglelunde det samme i ler, men ak der kom Jessica lige på prøve. :-)

Da den ene af opgaverne lød på, at jeg skulle lave en kakkel med et motiv sat ovenpå.

Her har jeg rullet en plade ud, hvor jeg har brugt en af mine bage udstikker til at lave en rund kakkel.

Til at lave bladene har jeg brugt mine fondant udstikker.  

Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne arbejdede på samme måde, som jeg gør i fondant.

Jeg gjorde mig den erfaring, at jeg først måtte dyppe udstikkerne ned i vand, inden jeg stak dem i leret, for at de vil slippe.

Her ses tydligt, hvordan udstikeren ikke ville slippe leret ordenligt.

Jeg har fået lavet en slikker af vand og ler som har stået i ca. 15 min under omrøring.

Den vil jeg bruge til at sætte mine dele fast med.

Her har jeg fået sat to store blade på min kakkel og et blad der er mindre.

De er sat på med slikker.

Så kommer selve modelleringen.

Jeg har valgt at dekorer min kakkel med roser.

 Først har jeg rullet et lille stykke ler til en kugle. Bagefter modeller jeg kuglen ud til en rund flade i den størrelse og tykkelse som jeg syntes bladet på rosen skal have.

Derefter har jeg rullet det første blad sammen til inder knoppen på rosen.
Efterhånden som jeg får lavet bladene bliver de sat uden på knoppen.

Og sådan bliver man ved indtil man har den størrelse rose som man vil have.

Man vil opleve at selve rosen er meget stor neden om, derfor skal man lige rulle den i mellem sine pegefinger, så den får den rette størrelse.

Her har jeg fået sat den første rosen fast på med slikker. 

For at få et udtryk som en rigtig rose har jeg udrullet nogle pølser som er sat på som stilk imellem bladene. På den anden side af rosen har jeg lavet en lidt mindre rose, og sådan er jeg blevet ved med at sætte både store og små roser på.

Her ses den færdige kakkel med roser, rosenbladene har ikke den samme flotte kant, som når de bliver lavet i fondant. Men det syntes jeg ikke gør noget, da det giver rosen et mere rigtig udtryk, da  rigtige rosenblade heller ikke er helt lige i kanten.
Kakkel er sat til tørring på en træplade indtil næste indkald. Så kan den brændes.

Raku kakkeler

1. kakkel

Selve processen på denne kakkel er beskrevet ovenover. Derfor kun dette billede af den færdige kakkel.

2. kakkel

Denne kakkel er lavet med basrelief.

                                              

Jeg har udrullet leret mellem 2 stykker træ, så det har en tykkelse på 1,5 cm.

Kakkelen er skåret ud i en firkant, i en passende størrelse.

Jeg har fundet et motiv på nettet, som jeg syntes kunne være sjovt at skære ud på kakkelen.
Motivet har jeg printet ud på et stykke papir, som jeg har lagt oven på kakkelen, og ridset ned i leret.

Her er jeg begyndt at fjerne leret rundt om motivet med en slynge.

Motivet er nu i grove træk skåret ud i leret.

Jeg har lavet 2 huller i kakkelen så den kan hænge.

Kakkelen har ligget til den var læder tør, hvorefter jeg har finpudset den med en slynge, pensel og vand.

Inden kakkelen kom til tørring har jeg med et gaffel lignede værktøj, ridset linierne op omkring solen.

Derefter har kakkelen ligget og tørret, som det kan ses på billede.

Skulpture

Denne skal have en skulpturel værdi og ikke nødvendigvis have en brugsværdi. D.v.s at det kan ligne noget det er ikke er el. være noget det ikke ligner.  

Til at starte med vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle lave. Jeg havde gået og tænkt, at det skulle være noget nemt, som både børnehavebørn og udviklingshæmmede skulle kunne lave. Så slog det mig, at jeg havde en tidligere kollega som havde en skulptur af en engle. Jeg tog kontakt til hende og fik et billede til at lave englen efter.

Jeg startede med at ælte en klump ler i den mængde jeg nu mente var nok.

 Nu skal leret rulles ud. Jeg bruger 2 stykker træ på 1,5 cm i højde til at få den rigtige tykkelse.

 Her er den udrullede ler.

 
Til at få en rund plade har jeg brugt min udstikker form som tidligere i min modellering.


Jeg skal bruge midten, så derfor måler jeg 9 cm ud på alle sidder, så jeg har midten.

 

Her bruger jeg et plastic snapsglas til at stikke en cirkle ud.

 Her ses cirklen som er stukket ud, som skal bruges til vingerne.

Her har jeg skåret ud til vingerne.

Til hovedet har jeg rullet en kugle.

 Så er krop, vinger og hovedet færdig. 

For at den kan stå, skal der laves en bund. Her har jeg rullet ler ud til dette.

 Jeg har skåret en firkant og 2 stykker der er aflange ud af ler, til at samle englen til en skulptur. Også her har jeg fået en fin skarp kant ved at dyppe knivspidsen i vand inden skæring.
Det hele er lagt til tørrer.

2. dag

Dagen efter da det hele var læder tør, syntes jeg ikke rigtig at det var så glat, som jeg gerne ville have det.

Jeg prøvede med en slynge at skrabe de ujævnheder væk som jeg syntes ikke skulle være der.

Det var faktisk nemmere end jeg havde regnet med og gav en flot glathed på fladerne.

 Her kan man lige skimte en forskel på før og efter skrabning med slynge.

Nu samles englen, jeg har brugt slikker til at samle med.
Jeg har først ridset begge emner inden jeg har påført slikker på dem, derefter har jeg sat det sammen.

 Her er kroppen samlet og sat på opsatsens ene side.

 Her har jeg fået begge sidder samlet og står selv.

 Her ses det var siden af, og det ser da meget lige ud:-)

 Her ses den færdige engle.

Min mening med denne skulptur var at vise, at man kan få noget ud af noget som ikke ligner noget fra starten.

Ved at lave noget i ler som firkantet, runde flader og kugler.

Dette er noget som både børnehavebørn/udviklingshæmme kan lave og alligevel ender det måske til en skulptur.

Til brænding:

Her har jeg gjort mig nogle tanke om at brænde med hundehår (Efter jeg har 3 hunde, så er det nemt at få nok hundehår).

Fremgangsmåden er den samme som når man brænder med hestehår el. sukker.

Jeg har fået nogle tips fra kollegaen, som meget bruger hundehår i sine ting.

Englen skal først forklædes og herefter brændes i en rakuovn, derefter tager man den op brandvarm og stiller den på en sten.

Derefter lægges hårene på, som brænder sig fast og bliver til en slags glassur. 

Her tænker jeg, at de to vinger skal brændes på den måde, derfor har jeg lavet denne ridse på tværs som deler dem.

Hjerte lysestager

Her har jeg udrullet en klump ler på ca. 3 cm tykkelse.

Jeg har lavet et hjerte på et stykke papir som jeg har klippet ud.
Da jeg ikke er god til at tegne et hjerte, har jeg fundet en skabelon, som jeg har lagt oven på leret.

Her er jeg ved at skære hjerte ud i leret.

Her ses det udskåret hjerte. Jeg har tænkt, at hjerte skal ligge på den ene side, og så skal der laves et hul øverst på den anden side i bueningen, hvor lyset kan sættes i.

Her har jeg fået lavet hullet til lyset. Først har jeg lige så stille boret lyset ned i leret, til hullet har den dybde, så lyset kan stå fast. Derefter har jeg glatte hullet med en slynge og fingeren.

Jeg har lavet en lysestage mere på samme måde som jeg har beskrevet på den første lysestage.
På begge hjertelysestager har jeg midt på lavet en streg, som deler hjertet i to sider. Her vil jeg ligesom på englen brænde med hundehår på den ene side.

Igen en aktivitet som jeg tænker både børnehavebørn og udviklingshæmmede kan lave, da den tager udgangspunkt i plademetoden.

Pølsemetode

Brugs genstand

Jeg skal her afprøve pølsemetoden, så jeg har valgt at lave min brugs genstand i denne metode, ikke nok med det, så skal genstanden også være tæt. Til at starte med vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg skulle lave, så jeg tog udgangspunkt i at lave en skål, men under processen kom jeg i tanke om at jeg ingen morter havde, og det var en ting jeg kunne bruge. Jeg glemte at få taget billeder i starten.

Jeg har rullet en klump ler ud mellem 2 stykker træ, så bunden fik en tykkelse på 3 cm.
Derefter har jeg rullet nogle pølser ud, som jeg har sat på slikker, efter jeg har ridset bunden og pølsen for at det hæfter.

Her ses en pølse som er sat på.

Undervejs har jeg glattet både ind og udvendig med små stykker ler.

Her ses morteren udefra.

Efterhånden som jeg har fået sat pølserne på og glatte med ler, så har jeg med en slynger skrabet rundt, så den blev ens hele vejen rundt.

Her glatter jeg kanten indvendig med højre hånd, samtidig med, at jeg støtter udvendigt med venstre hånd, og drejer rundt efterhånden.

Jeg er her ved at glatte kanten med fingeren, så den bliver ens hele vejen rundt.

Nu skal morteren stå til den er læder tør. Herefter vil jeg igen glatte med en slynge.

Den færdige morter efter et par dages tørring.

Jeg har valgt ikke at lave motiver på den, da jeg gerne vil prøve at lege med glaseringen, og på den måde skabe nogle udtryksformer.

Ler Drejer

Jeg har været ude og investerer i en ler drejebænk, da jeg er blevet helt bidt af det.

Så jeg syntes lige, at min lille vase skal med på bloggen, eftersom det er den første jeg har drejet.

 

Her er vasen efter den er blevet drejet og glattet med en våd svamp.