Jessica VNT: Biotop opgave 5

Friluftslivet.

Til denne opgave skal jeg tage udgangspunkter i friluftslivet og den tilhørende pædagogik.

Og hvad er friluftslivet så?

Friluftslivet er et begreb, som omfatter en bred stribe af aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i det at være aktiv og leve i naturen. Aktiviteter kan f.eks. være kano, lystfiskeri, ridning i naturen, bål mad, klatring m.m.[1] Begrebet får os også til at tænke på noget enkelt og glædeligt, præget af egenværdi, frihed og spontan udfoldelse.[2]

Til min friluftsaktivitet vil jeg tage udgangspunkt i bål og bål mad.

Jeg troede jeg var så heldig, at jeg kunne lave min friluftsaktivitet på min biotop, hvor der findes en bål plads. Men efter nærmere undersøgelse er dette kun til brug for efterskolen som ligger op til min biotop.

Men heldigvis, så har jeg en veninde, som er vikar i en skovbørnehave. Her fik jeg lov til komme en hel dag og lave min aktivitet sammen med børnene og en pædagog.

Skovbørnehaven:

Skovbørnehaven er en privatinstitution, hvor der også er tilknyttede en vuggestue. I børnehaven er der 14 børn hvoraf de 8 børn overgår til førskole her til marts; I vuggestuen er der 10 børn hvor de 2 af børnene rykker ind i børnehaven nu, hvor de andre børn skal i skole. Der er ansat 6 pædagoger samt en leder, som også er med i den daglige praksis.

Målegruppe:

Min målgruppe er børnehavebørn fra 3-6 år. Men denne aktivitet kan også bruges til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Dette har jeg afprøvet i min 2. praktik og fungeret rigtig godt, som det også kan ses her på bloggen under aktiviteter fra min 2. praktik.

Pædagogiske og didaktiske overvejelser:

I mine overvejelser omkring forløbet har jeg taget udgangspunkt i, at den læring som børnene får i at lave bål og bål mad skaber de selv ved at være undersøgende, og hvor resultatet ikke er givet på forhånd, men er basseret på, hvad de oplever, de ser og selv skaber.[3]

Selve målet er at vise, hvilket pædagogisk potentiale, der er i naturen, og hvad dette kan give af kvaliteter og værdier i børnenes dagligdag med friluftslivet.[4]

Samtidig med, at de engagererede børn, møder naturen sanseligt, er der en mulighed for, at børnene får en naturforståelse og en spændende oplevelse med eksperimenter som giver dem viden om friluftslivet.[5]

Til planlægningen af min aktivitet brugte jeg SMTTE-modellen, dette da den er et godt redskab til brug af planlægning og organisation i det pædagogiske arbejde.

Sammenhæng:

Jeg vil lave et forløb med bål mad sammen med 5 børnehavebørn, dette for, at børnene får en viden og en opfattelse omkring det at lave bål ude i naturen. Herved vil jeg give børnene en læring omkring det at tænde bål og lave deres egen mad over bålet. Dette omfatter læreplans temaet natur og naturfænomener i Dagtilbudsloven kap. 2, §8, stk. 2.[6]

Børnene vælger, hvilken mad de vil lave over bål, dette for at give dem en medbestemmelse i aktiviteten (Dette har børnene aftalt på forhånd inden jeg kommer, sammen med en pædagog og købt ind til det).

Mål:

· At børnene lære om naturfænomenerne heriblandt at lave mad over bål
· Børnene deltager i tilberedningen af mad på bålet, samt skære kartofler og løg i tern, steger løgene og kartoflerne, hvorefter blomkål kommes i og koges sammen over bålet.
· At børnene viser hinanden opmærksomhed, hjælper hinanden og kan undres sammen
· At jeg snakker med børnene om, hvad vi laver og at de gerne vil deltage i samarbejdet omkring forberedelsen af maden og optændingen af bål.
· At børnene lærer at forholde sig rigtigt til ild og ildens betydning
· At børnene oplever fordybelse, nysgerrighed og samarbejde
· At børnene undre sig, stiller spørgsmål til de forskellige ting vi laver.

Tiltag:

· Vi starter med at skære kartofler, løg i tern og plukker blomkål i mindre stykker.
· Børnene hjælper med at finde de ting som vi skal bruge, til at tænde bål.
· Vi snakker om, hvorfor ild er farligt og hvad vi skal huske når vi laver bål.
· Vi får en snak om, hvad ild er og hvorfor vi laver bål og mad over bål
· Børnene hjælper med at tilberede maden på bål
· Jeg vil være bevidst om at skabe rum for læring og udvikling hos børnene, ved at gå foran børnene og være igangsætter, og vise engagement, samt hjælpe dem til at undre sig.
Jeg vil derfor tage udgangspunkt i Bernstein 3 læringsrum, som er illustreret i skemaet.[7]

	Børnene har ringe indflydelse på̊ indhold og form	Børnene har høj indflydelse på̊ indhold og form
De voksne har i høj grad indflydelse på̊ indhold og form	1. læringsrum Voksenstyret Den voksne går foran barnet Læring (undervisning/envejskommunikation)	2. læringsrum Voksenstøtte Den voksne går ved siden af barnet Læring (undersøger sammen/undrende/ eksperimenterende)
De voksne har i lav grad indflydelse på̊ indhold og form	Kaos (begge parter passive)	3. læringsrum Børnestyret Den voksne går bag barnet Læring (leg og spontane oplevelser)

[8]

Hvert læringsrum har sine styrker og begrænsninger, og de 3 læringsrum kan ikke erstatte hinanden. For at børnene lærer at begå sig, er det derfor vigtigt, at de gør sig nogle brugbare erfaringer fra alle tre læringsrum.[9]

Tegn:

· Ved at jeg kan se børnene deler deres glæde, nysgerrighed og oplevelser med hinanden
· At børnene udviser interesse i at snakke sammen, og er sammen om den mad som vi tilbereder til de andre børn inkl. vuggestuebørnene
· At børnene udviser en glæde ved at forberede, tilberede og spise maden over bål
· At børnene udviser respekt for ild og bål
· At børnene udtrykker sig verbalt over deres begejstring ved oplevelsen i fælleskabet omkring bålet og bordet.

Evaluering:

Jeg vil evaluere forløbet med de andre pædagoger og lederen inden jeg tager hjem, om hvorvidt tegnene er opnået el. var tæt på at blive opnået. Jeg vil tage foto som dokumentation til min blog, hvis jeg får tilladelse fra lederen til det.

Evaluering efter forløbet:

Jeg fik talt forløbet igennem med lederen både under og efter aktiviteten. Forløbet gik som planlagt og børnene var meget bevidste omkring sikkerheden ved bålet. Der blev talt om ildens farver og om, hvorfor den skiftede farve, alt efter, hvad der blev brændt af. Her var børnene meget undrende og nysgerrige. Jeg fik lov til at tage billeder på den betingelse, at børnene ikke kunne genkendes, fordi forældrene kun havde givet tilladelse til, at billeder af deres børn var til brug på institutionens hjemmeside. Derfor er der ikke billeder af hele forløbet, da der var situationer, hvor vi sad samlet omkring processen.

Aktivitet

Bål mad

Blomkålsuppe m. timian brød.

Dette brugte vi:

· 3 stk. blomkål

· 1 pose kartofler

· 4 løg

· Hvidløg efter smag

· Vand

· Olie

· ½ l. fløde

Salt og peber

· Brænde

· Optændingsbriketter

Her er bålstedet, hvor vi skal tilberede vores blomkålssuppe.

Så hentes gryden og øksen.

Inden bålet kan tændes bliver der kløvet noget brænde.

Her er der tændt op med optændingsbriketter ind imellem træstykkerne som vi har bygget op.

Så er der kommet gang i bålet, og man kan ane et par børn ved bålet.

Som det kan ses står alt det som børnene har hjulpet med at skære ud, lige klar til at komme i gryden. Køkkenbordet har de selv lavet ud af paller.

Her er kartofler, løg og hvidløg i gryden og der røres.

Kartoflerne og løgene står og små steger inden der kommes vand, fløde, salt, peber, blomkål og fløde i.

Her kan man ane nogle af børnene ved bålet som hjælper til, der sidder nogle bag køkkenbordet også.

Det var lidt svært at tage billeder, når jeg skulle passe på, at børnene ikke må kunne genkendes.

Over ved hegnet kan man se de lange borde med bænke, hvor vi sad og spiste vores hjemmelavede blomkålssuppe. På det forreste bord kan man ane en pink skål, som børnene vaskede hænder i inden de fik lov til at sætte sig til bords.

Her har vi slukket bålet med vand. De grønne mælkekasser rundt om bålet er, hvor børnene sad imens vi lavede maden og vi fik talt om ildens betydningen m.m.