Biotop opgave 6

I denne opgave skal jeg arbejde med naturfænomener og jeg har fundet nogle aktiviteter fra natur og teknik faget på internettet.

Min målgruppe er lidt større børn som SFO, børnehaveklassebørn  samt 1. klasses børn.

Men de forskellige aktiviteter kan også bruges til børnehavebørn og udviklingshæmmede med støtte fra en pædagog.

Jeg har valgt, at børnene skal undersøge, iagttage, undre sig og eksperimenter med vand, fordi børnene skal opleve, at vand er dejligt og sjovt at lege med. Men samtidig med skal børnene også lære at sætte pris på vand fra de er helt små, så de kan blive rustet til at gøre noget ved vand relaterede problemer, når de bliver større[1]

Men inden vi som pædagoger kan benytte os af udforskende projekter, er det vigtigt, at vi aktiv lytter til børnenes hypoteser og spørgsmål. For at vi på den måde kan forstå deres hypoteser og spørgsmål, skal vi som pædagog selv have en viden om det emne som vi sætter i gang. Dette vil samtidig med give os flere ideer til, hvordan børnene kan gå videre med deres undersøgelser[2]

Pædagogiske overvejelser:

I denne aktivitet har jeg valgt, at børnene skal eksperimentere med og lære om vandets kredsløb. 

Da vandets kredsløb er kompliceret, kræver det både koncentration og interesse fra børnenes side at forstå, hvad det handler om. Da min målgruppe er SFO, børnehaveklasse og 1. klasses børn vil jeg tage udgangspunkt i at give børnene lov til at bruge deres sanser og lade dem lære gennem erfaring og på den måde fange deres opmærksomhed.[3]

Aktiviteten vil starte med, at børnene kommer på besøg på et vandværk og et renseanlæg, for at gøre dem nysgerrige og udforskende omkring, hvad der sker med regndråber, når de falder ned på jorden. Hvor kommer vandet fra i vores vandhaner? Hvad sker der med vandet, når det forsvinder ned i vores afløb?

Dette er noget børnene forbinder til deres dagligdag og diskussionen vil føre frem til, at børnene vil undersøge, hvad der sker med vandets kredsløb og hvad grundvand er, som igen fører dem videre til, at de begynder at udforske, hvad der sker når regnedråber falder ned på jorden. Dette gør børnene nysgerrige og børnene begynder at eksperimenterer med, hvordan vandet kan komme op fra undergrunden.

Børnene får udlevere følgende materialer (se længere nede) som jeg har fundet frem til dem, så de  kan lave deres egen mini boring, som understøtter deres eksperimenter, derefter får børnene lov til selv at eksperimenterer og gøre deres egne erfaringer og oplevelser. [4]  

Vandets Kredsløb 

1. Mini Boring

Det skal man bruge:

• 1 akvarie
• 1 plasticrør med små huller/ stort sugerør
• 1 ren plasticslange
• 1 vandkande
• 1 stor vanddunk
• Grus til at fylde akvariet

Vi starte med at komme grus i akvariet og græs oven på, så det symboliser jordens undergrund.

 Vi brugte et stort sugerør i sted for et plasticrør. det har vi lavet huller i forneden og sat det ind i en plasticslange.

Her er plasticrøret ført ned i jorden og symboliserer en vandboring.Slangen en hævert.
Nu er opstilling klar og min datter får lov til at begynde at hælde vand i, så det ligner det "regner" ned på jorden i akvariet.
Vandet begynder at sive ned i undergrunden og når jorden er tilstrækkelig våd, siver vandet ind i røret.

Nu kan der suges vand op med munden og derefter løbe ned i en skål.

Lige en lille video hvordan det hele virker.

Børnene vil her få en indsigt i hvordan regnvand hentes op fra jorden ved hjælp af hævertprincippet.

Hvad er grundvand så?

Regnen er hele tiden med til at danne nyt grundvand. Jo mere det regner, jo større mængde grundvand, kan der dannes. Generelt er det kun i vinterhalvåret, at der dannes grundvand da jorden er mere tør om sommeren, og planterne bruger mere af regnen, så der ikke er noget tilbage til grundvandet.

Jorden er et naturligt renseanlæg for det vand, som fra jordens overflade siver ned til grundvandet.

Vandet siver fra overfladen ned i jorden. Vandet bevæger sig på en sådan måde, at vandet fra ét år næsten ikke blandes med vand fra det forrige år.

Grundvand er den del af vandets kredsløb, der flyder i den vandmættede undergrund.[5] 

I jorden er der nogle vandførende lag – de er her vist med lys farve – svarende til det, vi kalder et grundvandsmagasin. Et grundvandsmagasin er et område i jorden, hvor det er muligt at pumpe vand op fra. Magasinet er opbygget af grus/sand el. kalk, hvor vandet kan løbe forholdsvis hurtigt igennem i modsætning til lerede jordlag, hvor vandet løber meget langsomt igennem.[6]

I denne aktivitet får børnene en viden om, hvordan jordens vand bevæger sig i et uendeligt kredsløb.

Samtidig lærer de om, hvad der sker med regndråberne når de falder ned på jorden, at noget fordamper el. løber ud i vores haver, men noget af det synker også ned i jorden og bliver til vores grundvand.

Ved at børnene først besøgte vandværket og renseanlægget har de fået en viden om at vi borer brønde, pumper vandet op, bruger det, renser det og sender det tilbage til havet, hvor det igen fordamper. [5] Denne viden kan børnene overfør til eksperimenter med at lave deres egen mini boring, hvor de kan udforske, undre sig, iagttage hvad der sker i undergrunden når regndråber falder ned på jorden.

På den måde kan børnene se at vandet løber rundt i kredsløbet uden os mennesker. Men at vi låner bare vandet. 

Den næste aktivitet har jeg ikke uddybet så meget, da det så vil blive gentagelse af aktivitet 1. Men det er samme fremgangsmåde jeg benytter for, at børnene kan eksperimenterer med at lave krystaller.

2. Krystaller

Jeg har valgt at lave 2 forsøg for at se forskellen på saltkrystaller og sukkerkrystaller, f.eks. har snefnug en tredje form for krystaller.

Disse eksperimenter forgår over flere dage, inden der er dannet krystaller, derfor vil jeg følge processen og dokumentere her på bloggen løbende.

Inspirationen har jeg hentet på Testoteket som har en masse andre gode forsøg.[7]

Dette er en sjovt aktivitet samtidig med, at børnene får en viden om, hvorfor vand bliver til krystaller.

Hvad er det så der sker? I løbet af nogle timer begynder vandet i den mættede opløsning at fordampe og koncentrationen af salt/sukker bliver stærkere.

Når salt og sukker ikke er opløst i vand, har de form som krystaller. Efterhånden som vandet fordamper fra opløsningen, tager saltet og sukkeret form af krystaller.

Krystallerne skal bruge en lille ujævnhed til at vokse frem fra. I vores forsøg er det papirclipsen. Men man vil også kunne se nogle krystaller vokse frem fra kanten af glasset el. fra snoren. Når først krystallen er startet, vokser den sig større og større.

Det skal vi brug:

• 2 plastikglas
• Sytråd
• 2 papirclips
• 2 træpind
• Frugtfarve
• Salt og sukker

Salt:

Her ses de forskellige ting som vi skal bruge til begge forsøg.

Her er der målt 2 dl vand af, som kommes op i en gryde.

Vi har målt 0,5 dl salt af, som tilsættes vandet indtil det ikke kan opløses i vandet længer.

Så kan vandet ikke opløse mere salt og blandingen skal afkøles.

Vi har tilsat sort frugtfarve, så krystallerne bliver sorte.

Sukker:

På samme måde som ovenover ved salt blandingen, starter vi med at måle 0,5 dl sukker af.

 

Hældt vandet i en gryde.

Her koger vandet og sukker tilsættes.

Her har vi kommet blå frugtfarve i, og så skal det køle af, inden vi hælder det over i plasticglasset.

Her hældes vandet med sukker over i et plasticglas.

Så er det salt blandingen der hældes på glas.

Som det kan ses har vi sat mærkater på glasene.

har lavet nogle træpind hvor vi har bukket clipsen rundt om.

 
Vi har bundet sytråd om træ pinden med clipsen i.

Clipsen hænger nu ned i blanding, så nu er det bare at vente et par dage og se om det begynder at danne krystaller.

Her ses hvordan salten er blevet til krystaller.

Nede i glasset kan man se hvordan der er dannet salt krystaller både i bunden og på siderne af glasset.

Vores forsøg med sukker lykkes ikke.Hvad der er gået galt har vi ikke fundet ud af. Vi har lavet forsøget 2 gange, og der har ikke ville dannes krystaller.
Men det må jeg se og finde ud af, hvad det er der går galt.

Der findes flere forskellige krystalformer. Man kan se, at salt- og sukkerkrystallen i forsøget, har forskellig form. Snefnug er en tredje form for krystaller.

Metoden med at få stoffer til at krystallisere sig bruges mange steder til at adskille et stof fra en opløsning. Hvis man kan få et stof til at krystallisere, er det kun dette ene stof krystallerne består af. Ved at tage krystallerne væk fra væsken, kan man få stoffet i helt ren form.

Når stoffer ordner sig i krystaller, skyldes det, at de binder sig til hinanden i et såkaldt ion-gitter. Almindeligt køkkensalt består af atomerne natrium og klor, og når de binder sig til hinanden, afgiver natrium-atomet en negativ elektron til klor-atomet. På denne måde bliver natrium-atomet til en positiv natrium ion, og klor-atomet bliver til en negativ klor-ion. Nu hvor de to ioner har modsatte elektriske ladninger, vil de tiltrække hinanden, på samme måde som positive og negative magnetiske poler tiltrækkes. Derfor binder de sig tæt sammen i et fast gitter, og der dannes natriumklorid: køkkensalt. 

Når vi tænker på krystaller, tænker vi på dyre materialer såsom ædelsten, der bruges til smykker og lignende. Forsøget viser, at krystallernes smukke former dannes flere forskellige steder i naturen og af flere forskellige stoffer. Ionbindingerne er det fænomen i kemien, som gør det muligt at danne smukke krystaller.[7] 

Den sidste aktivitet, hvor der laves en vandmølle, var egentlig ikke tænkt ind i opgaven.

Det var en opgave min datter havde fået stillet i natur og teknik i skolen, og så syntes jeg, at den var lidt sjov og en god måde at lave en vandmølle på. Så derfor kom den lige med.

Til dokumentation laver børnene en udstilling med deres mini boring og krystaller de har lavet, hvortil de har lavet plancher med billeder, hvor de beskriver de forskellige ting som sker.

Forældre, bedsteforældre inviteres til at komme og se børnenes udstillinger, hvor børnene samtidig med kan vise, hvad der sker i deres miniboring.

[1]http://www.vandcenter.dk/undervisning/boernehave-og-boernehaveklasse

[2]Elfström. m. fl. s. 133

[3]http://www.vandcenter.dk/undervisning/boernehave-og-boernehaveklasse

[4] Elfström, m. fl. s. 30-31

[5] http://www.vandetsvej.dk/INTRO-290.aspx

[6]://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/default.aspx

[7] http://testoteket.danishsciencefactory.dk/content/krystaller-på-køkkenbordet